Behandling af pornoafhængighed i København
Pornoafhængighed udvikler sig ødelæggende både for den afhængige, men som regel også for partneren.
Som de fleste andre afhængigheder starter pornoafhængighed som noget sjovt og positivt, men efterhånden som afhængigheden af porno udvikler sig, bliver konsekvenserne mere og mere alvorlige.
Vi ved, det kan være svært at henvende sig og indrømme en afhængighed af porno. Men du skal vide, du ikke er alene, og at Tjelehuset har fordomsfrie og trygge rammer, hvor du kan få talt om og bearbejdet din pornoafhængighed.
Pornoafhængighed og parforholdet
Pornoafhængigheden går i høj grad ud over sexlivet i et parforholdet, ligesom det ofte påvirker partneren i negativ retning.
Kvinder, der lever i et parforhold med en pornoafhængig mand, vil ofte lege med et stykke af vejen. Det starter måske også sjovt, men efterhånden føler kvinden sig presset til at være pornostar derhjemme, og det påvirker hendes selvtillid og selvværd negativt.
I parforholdet kan det udvikle sig til, at den pornoafhængige får store problemer med både erektion og orgasme sammen med partneren, men ikke når der ses porno; han begynder måske at foretrække internetporno fremfor samleje/samvær med sin partner eller får flere og flere hemmeligheder om sit forbrug af porno.
Kender du til nogle af disse symptomer på pornoafhængighed, så er det på tide at stoppe op og gøre noget.
Ring på 8040 2043 og tal med Magnus Larusson,
|
Hvordan behandles pornoafhængighed?
Det har vist sig, at de behandlingsmetoder, der blandt andet bruges til afhængighedsbehandling, også er effektive over for pornoafhængighed.
Tjelehusets tilbud om behandling af pornoafhængighed indeholder elementer fra Minnesotabehandling, der, som de fleste ved, har hjulpet mange mennesker. Ellers bruger vi anerkendte og veldokumenterede terapiformer som f.eks. kognitiv terapi.
I behandling af sexafhængighed benytter vores dygtige terapeuter sig desuden anerkendte og effektive terapiformer - særligt kognitiv terapi.
Hvis vi skal hjælpe dig er det afgørende, at du erkender dine problemer med porno og har set konsekvenserne i øjnene. Men så er det også muligt at få vendt den negative udvikling. Behandlingen af din afhængighed af porno bliver tilpasset dig og dine problemer. Du kommer til at arbejde meget med dine tanker, følelser og handlinger, og du får nogle brugbare redskaber, der kan hjælpe dig i arbejdet med at finde tilbage til et normalt forhold til sex.
Behandling af pornoafhængighed ved en erfaren terapeut
Kvaliteten i Tjelehusets tilbud om behandling af pornoafhængighed er i top. En af Danmarks mest erfarne terapeuter står for behandlingstilbuddet, Magnus Larusson, der har mange års erfaring med behandling af afhængighed også porno- og sexafhængighed.
Behandlingsforløbet:
-
Indledende samtale, hvor du taler med en terapeut om afhængigheden og de konsekvenser, den har for dig, og hvor vi også taler om behandlingen. Det er en god idé, hvis en evt. partner er med til samtalen
-
Behandlingen tilrettelægges individuelt, men består oftest af samtaler. Der kan suppleres med et gruppeforløb.
-
Der er tilbud om en samtale, hvor partneren deltager, i den første halvdel af behandlingsforløbet
-
Der afsluttes med en udskrivningssamtale, hvor partneren også inviteres
Der er mulighed familiebehandling til to nære pårørende til den pornoafhængige.
Desuden kan der tilkøbes ekstra parsamtaler.
Der er tilknyttet både psykolog og psykiater til Tjelehuset, som der kan laves aftale om en samtale med, hvis det er nødvendigt. Det skal aftales i forvejen med din terapeut.
Der findes selvhjælpsgrupper for pornoafhængige i København, som der vil blive introduceret til i behandlingen.
Ring og hør nærmere om behandlingen af pornoafhængighed Du kan også booke en uforpligtende forsamtale
Rådgiver Magnus Larusson på 8040 2043 eller Familierådgiver Winnie Richter på 2132 2919
Du kan være anonym, hvis du ønsker det |