Behandlingscenter Tjele Søgården er en del af hjertestarter.dk - hjertestarternetværket

Følg os her:

 

  Få vores nyheder på mail
     
  Få nyheder fra centrene, info mm. på Facebook
     
  Følg vores dagligdag med mere på vores blog
     

Få hjælp til behandling af sexafhængighed i København

 

Terapiforløb for sexafhængighed kan hjælpe dig til et bedre liv.

Du kan blive behandlet for sexafhængighed og pornoafhængighed hos Behandlingscentret Tjelehuset i København.

 

Hvis sex styrer dit liv, kan Tjelehuset hjælpe dig med at få kontrol over din adfærd og opnå et sundt og normalt forhold til sex gennem behandling af din sexafhængighed eller pornoafhængighed i trygge og fordomsfrie rammer.

 

At være afhængig af sex eller porno er anerkendte lidelse, som mellem to og fem procent af den vestlige befolkning lider af.

 

HVORDAN HJÆLPER VI DIG MED BEHANDLING AF SEXAFHÆNGIGHED?

Først og fremmest sørger vi for at skabe trygge og fordomsfri rammer, hvor du kan tale frit om dine tanker og følelser. Fra mange års sex terapi ved vi, at der er tæt sammenhæng mellem tanker, følelser og handlinger. Derfor arbejder vi med de tanker, som sexafhængige gør sig i forskellige situationer, så du kan undgå, at sex styrer dit liv.

 

Du bliver introduceret til metoder, der kan hjælpe dig gennem din sexafhængighed, så du igen kan få et normalt forhold til sex og kærlighed, hvor sex ikke styrer dit liv.

 

TERAPEUTISKE METODER TIL AT SLIPPE SEXAFHÆNGIGHED

Behandlingscenter Tjeles dygtige og erfarne terapeuter benytter anerkendte og effektive terapiformer – særligt kognitiv terapi – der giver dig de rigtige rammer, metoder og redskaber til at behandle sexafhængighed og pornoafhængighed.

 

Vi taler om, og tager udgangspunkt i, de problemer og vanskeligheder, som fylder i dit liv lige nu, og vi giver dig redskaberne til igen at få kontrol over dit liv – uden at være afhængig af sex.
 
Den overordnede ramme for behandlingen af sexafhængighed er 12 trins programmet, som også er kendt fra andre selvhjælpsgrupper. Vores mere end 25 års erfaring med behandling af alle typer afhængighed, har bevist, at denne behandlingsramme er uhyre effektiv. Gennem programmet får du indsigt i de to centrale begreber, der er karakteristiske for afhængighed: Magtesløshed og kontroltab. Dette gælder også for sexafhængighed.
 

EN AF LANDETS MEST ERFARNE TERAPEUTER STÅR FOR BEHANDLINGEN HOS TJELEHUSET

Hos Tjelehuset har vi inviteret en af landets mest erfarne terapeuter til at stå for terapien og behandlingen af sexafhængighed og pornoafhængighed. Derfor kan du være sikker på, at kvaliteten af behandlingen er helt i top.
 
Magnus Larusson har mange års erfaring med behandling af forskellige afhængigheder, herunder sexafhængighed. Han er sociolog, SE-practitioner (traumeterapeut) samt specialist i tilbagefaldsforebyggelse (ACRPS).
 

HVORDAN FORLØBER BEHANDLINGEN FOR SEXAFHÆNGIGHED?

Tjelehuset har gennem mange år udviklet en sikker metode og fremgangsmåde til behandling af sexafhængighed.
 

  • Forsamtale, hvor der screenes for lidelsen og behandlingsmulighederne drøftes. Sexafhængighed har stor indflydelse på hverdagen for både for den sexafhængige og dennes eventuelle partner, så det er en god idé, at partneren deltager i forsamtalen, hvis man lever i et parforhold

  • Selve behandlingen af sexafhængighed forløber over ni uger med to ugentlige mødesessioner, der hver varer fire timer. Som regel starter vi forløbet med nogle enesamtaler, før du kommer til at deltage i en gruppe med andre sexafhængige

  • Der afholdes en familiesamtale i første halvdel af behandlingsforløbet

  • Der afholdes en udskrivningssamtale, hvor nærmeste pårørende også inviteres med

  • Derefter får du efterbehandling én gang ugentligt i fire måneder

 

Behandlingen foregår på Behandlingscenter Tjeles afdeling i København, også kaldet Tjelehuset.
 
Vi tilbyder også familiebehandling for både for den sexafhængige og to nære pårørende.

 

Ligeledes har du mulighed for at tilkøbe terapitimer og/eller parsamtaler.
 
Det vil også være muligt at aftale en samtale med en psykolog eller psykiater, som er tilknyttet Tjelehuset.
 
I terapiforløbet introduceres du til selvhjælpsgrupper for sexafhængighed.

 

Ring og hør nærmere om behandlingen af sexafhængighed på 78 75 22 73. Lad os booke en uforpligtende forsamtale.