Hjertestarter i Tjelehuset - vi tager ansvar
At have hjertestarter i Tjelehuset er noget helt naurligt for os.
Der kommer mange mennesker i huset hver eneste dag. Vi sætter sikkerheden højt for alle, der kommer i Tjelehuset.
Med sin beliggenhed midt i det pulserende liv på Østerbro kan en hjertestarter i Tjelehuset også betyde liv eller død for folk ude på gaden. Vi er også en del af hjertestarternetværket, hvilket alarmcentralen kan se.
Alle kan rammes af akut hjertestop. Vi er med til at tage ansvar.
Hjertestarter i Tjelehuset - alle kan bruge den
Livreddende førstehjælp er vigtigt omgående, hvis et menneske rammes af akut hjertestop. Jo hurtigere indgriben, jo større er chancen for at overleve, derofr har vi hjertestarter i Tjelehuset.
Personalet i Tjelehuset er alle trænet i førstehjælp og brug af hjertestarter, så de ved, hvad de skal gøre, hvis de kommer i en sådan situation.
En hjertestarter kan betyde liv eller død for et menneske, der rammes af akut hjertestop. Behandling skal iværksættes med det samme, da hvert minut tæller.
Ved akut hjertestop ringes naturligvis 112, men det er afgørende vigtigt, at der startes med livreddende førstehjælp, inden ambulancen når frem.
En hjertestarter kan bruges af alle. Man kan ikke gøre noget forkert, da man bliver guidet gennem hele forløbet af en stemme.
Hjertestarteren hjælper hjertet til at slå normalt igen ved at give små elektriske stød til hjertet gennem elektroder, der anbringes på brystet af patienten.
Tjelehuset er en del af hjertestarternetværket.