Ludomani hjælp til spilafhængighed - Gratis behandling
Når spil bliver til en afhængighed - til ludomani - er det ødelæggende for ludomanen, men også stærkt belastende for omgivelserne.
Tjelehuset tilbyder hjælp både i dag-og aftentimerne.
Ludomani - hjælp når spillet har taget overhånd
Når du har udviklet ludomani, har du brug for professionel hjælp til at komme ud af spillet.
Nedenfor kan du tage en test, der kan fortælle dig, om du er ludoman og behøver hjælp.
Tjelehuset i København har det rigtige tilbud om hjælp til spilafhængighed/ludomani. Vores tilbud er statsanerkendt og derfor gratis. Der er både hjælp til dig, der er spilafhængig og til din familie, der også lider under ludomanien.
Læs mere her på siden om behandling af ludomani.
Ring og tal med en af vores veluddannede ludomani-rådgivere på 70 20 40 80. Det er GRATIS, og du kan være anonym, hvis du ønsker det.
Ludomani - spilleafhængighed definition
Ludomani er stadig en forholdsvis ny betegnelse i vores samfund, og derfor findes der også mange myter og forestillinger om, hvad spilleafhængighed egentligt er.
En patologisk (sygelig) spillelidenskab, som ifølge internationale diagnosekriterier (WHO’s klassifikationssystem IDC-10 og Det Amerikanske Psykiatriske Selskabs klassifikationssystem DSM-5) er grupperet under afhængighedsforstyrrelser.
På Sundhedsstyrelsens diagnoseliste er ludomani mere præcist defineret som en afhængighedstilstand, der er „karakteriseret ved hyppigt gentagne episoder af spillelidenskab, som dominerer personens liv på bekostning af sociale, arbejdsmæssige og familiemæssige værdier og forpligtelser“.
Ludomani - spilleafhængighed ligner kemisk afhængighed
Der er mange lighedspunkter mellem kemisk afhængighed og ludomani – herunder kontroltabet, benægtelsen, faldende selvværd, humørsvingninger, udvikling af depression mm. Dertil kommer at ludomaner tilsyneladende har en stor risiko for dobbeltafhængighed (alkohol, medicin, narkotika etc.).
Forskellen på kemisk afhængighed og spillelidenskab er, at ludomani betragtes som en „skjult sygdom“.
En beruset person er synlig påvirket, og tilstanden kan bekræftes med en blodprøve eller ved brug af et alkometer. Det er nemmere at skjule afhængigheden af spil – og ofte evner en ludoman at holde facaden, alt imens problemerne hober sig mere og mere op.
Hvis du synes, spil er ved at være et problem for dig, så prøv denne test.
Desuden opfatter omgivelserne ikke spillelidenskab som en potentiel afhængighed og er dermed sene til at opdage det.
Professionel behandling af ludomani i Tjelehuset midt i København.
Du kan læse mere om vores ludomanibehandling og om ludomani på vores website ludomanibehandling.dk.