Voksen barn programmet - få hjælp til at komme videre
Voksen barn programmet er et lukket kursusprogram for voksne børn af afhængige forældre. Det er for dig, der har været/er i gang med et selvudviklingsarbejde og ønsker et mere koncentreret terapiforløb.
Voksen barn programmet - formål og indhold
Formålet med voksen barn programmet er at forstå sig selv og sine følelser og reaktioner bedre på baggrund af sin fortid. Den større forståelse for sig selv og egne følelser og reaktioner i fortiden, baner vejen for at kunne ændre uhensigtsmæssige mønstre i nutiden.
Emner vi vil komme ind på: Magtesløshed, vrede, skyld/skam, dramatrekanten, grænser, parforhold, forandring/udvikling, selvværd og at være unik/spiritualitet.
Vægtningen af hvert emne kommer an på gruppens sammensætning og interesse. Områderne er alle nogle, som voksne børn af afhængige forældre kan have problemer med.
Der arbejdes hårdt i gruppen, og den er vigtig for deltagerne, så du må være parat til at komme hver gang og så vidt muligt lave dine hjemmeopgaver.
Arbejdsformen i Majorgården Tjelehusets grupper er en blanding af foredrag, gruppesamtaler, øvelser, meditation og hjemmeopgaver. I voksen barn programmet bliver hver deltager bedt om at sætte sig et arbejdsmål for forløbet.
Voksen barn programmet se Kursuskalender